Copenhagen Lacrosse
Copenhagen Lacrosse er den første lacrosseklub i Danmark.
Klubbens formål er at give folk i København muligheden
for at spille Canadas nationalsport; Lacrosse - sporten der også
kaldes "the fastest game on two feet" og som regnes for
en af de hurtigst voksende sportsgrene i verdenen.
Copenhagen Lacrosse blev stiftet i vinteren 2002 af en gruppe
unge i København med det formål både at etablere
et lacrossehold af høj international standard, men i ligeså
høj grad med det mål at skabe en social klub, hvor
medlemmerne kunne samles om en for alle ukendt sport og lære
nye mennesker at kende.
Klubbens ambitioner breder sig derfor fra at skulle deltage i
internationale turneringer (herunder Europamesterskabet i 2003)
og etablere en lacrosse liga i Danmark/Skåne til at skulle
arrangere sociale aktiviteter, der vil medføre at medlemmer
af Copenhagen Lacrosse får mere ud af klubben end bare det
at dyrke selve sporten.
|